Kunstnerisk faglighed

På mine kurser får eleverne en indføring i billedkunstens grundlæggende virkemidler. Jeg taler ud fra min egen erfaring som kunstner og kan tydeligt se hvilken ånd og hvilken intention, tingene er lavet i. Derfor kan jeg give råd, der passer til den enkelte elev, og dette løfter såvel nybegyndere som øvede.

Kunsten som spor

Det enkelte maleri eller den enkelte tegning er for mig et spor efter en måde at være til på. I samtaler med den enkelte elev eller hele klassen tydes disse spor med henblik på at hjælpe eleven videre. De enkelte malerier eller tegninger bliver til en serie trædesten i elevens videre kunstneriske udvikling.